Nyt Campus på Aarhus Universitet – Studieliv, Rum og Bæredygtige Valg
Charlotte Smith og Nanna Calmar Andersen tager os med på en rundvisning på det nye campus på Aarhus Universitet, og gør os klogere på hvordan man har indrettet de gamle bygninger på nye måder for at skabe gode rum til studielivet for de studerende på universitetet. Efter rundvisningen følger et oplæg fra Steffen Petersen og Pil Brix Purup. “Kan Vi Bygge Os Tilbage Til De Planetære Grænser” hedder oplægget. Jordens bæreevne har grænser – de planetære grænser – og vi har overskredet syv ud af ni. Konsekvensen er, at vi lever med en forhøjet risiko for katastrofale klimaforandringer. Byggebranchen er en af de store syndere, når det gælder overforbrug af jordens ressourcer. Men hvordan kan vi bygge uden at belaste planeten mere, end den kan bære? Professor Steffen Petersen og adjunkt Pil Brix Purup sætter dansk byggeri under lup og holder det op mod bærevnen for Jordens økosystemer. Få et bud på, hvordan vi skaber byggeri, der respekterer planetens bæreevne.
tvFri
C/O Nikolai Schmelling Ravn-Petersen,
Hjorts Alle 41C,
8660 Skanderborg
Telefon: 30 20 10 02
CVR: 45456269



